I havn i Corre

Corre 25. maj - Kristi Himmelfartsdag

 Vi kørte fra Danmark søndag den 30. april, da vi ved, at om søndagen er der ingen lastbiler på de de tyske motorveje, og da mandag den 1. maj også var helligdag i Tyskland uden lastbiler på vejene, havde vi en meget fin, stille kørsel til Frankrig. Vi overnattede igen på Huhnerbeins Posthotel ved Osnabruck, et rigtig dejligt hotel i en lille by. 2. overnatning var på et hotel i Frankrig lige ved grænsen til Tyskland, så vi ankom her til Corre den 2. maj midt på dagen.

Båden havde klaret vinteropholdet i vandet fint. Den var dog noget beskidt, også under presenningen, da der har været temmelig koldt her i vinter( 20 cm is på vandet), og de nærliggende "fastliggere" i både og huse fyrer med træ/trækul. Der var ingen skader på båden, men flere steder trængte malingen til fornyelse, så der er malet agterdæk, lagt nyt gulvtæppe på her samt malet andre steder på båden.

Vi har besøgt det nærliggende glasværk La Rochere i bil samt holdt en 3 dages miniferie i Buffard , hvor vi besøgte UNESCO verdensarvsstedet Saline Royale i Arc et Senans, her er bygningerne restaureret i den gamle stil, men indeholder nu kun et fint museum for arkitekten Claude Nicolas Ledoux  samt plancher mm om den gamle saltudvindings historie, men da vi også besøgte det nærliggende salt-museum i Salines, hvorfra man i 20 km underjordiske rørledninger af træ transporterede saltvandet til Saline Royale, og her var nede i de gamle minegange, fik vi et fint indtryk af hvorledes saltudvindingen var foregået.

Vi boede på et lille hyggeligt bed and breakfast le Detour i et fint værelse i et autentisk fransk landhus.

Her i havnen har vi haft kontakt med Solveig og Niels fra Ishøj, som vi mødte sidste år, deres båd har overvintret i en lille havn Fouchecourt 25 km herfra. De er nu startet deres sejltur hjem til Danmark, men vi nåede at spise sammen på en restaurant i deres havn og at spise sammen på vores båd, da de passerede Corre som første stop på deres vej hjem. Vi har også haft besøg på båden til et glas rose af Gunnar og Anette, vi har mødt Gunner et par gange tidligere i Auxonne, hvor hans båd ligger fast, men nu var de på vej til Strassbourg.

Vi har i øjeblikket meget fint vejr med sol og varme, men havde især i starten ret skiftende vejr, den ene dag solskin, næste dag regn, og vi har også haft både kraftig haglvejr og tordenvejr et par gange. Så det har ikke været tørt nok til malearbejde. Da vi ligger fint her i dejlige omgivelser med bil og de faciliteter,  vi har behov for, har vi ikke så travlt med at sejle ud, og vi har ikke planlagt, hvor vi sejler hen i år, men det nærmer sig, og mon ikke næste rejsebrev kommet fra en anden havn.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 22:10

Tak for jeres hilsen. Vi følger også jeres tur mod Strassbourg med alle jeres små overraskelser. Måske ses vi på vores hjemrejse. Hilsen Boe og Hanne pt Seurrer

...
22.08 | 20:48

Hej Hanne og Viggo Boe,
Dejligt at læse jeres breve, fra steder vi også kender og værdsætter.
Hilsen Preben og Lise, Anna the Brave

...
17.08 | 12:57

Det var jo også meningen. God august mm til jer begge. Hilsen Hanne

...
17.08 | 10:15

meget fint , nu kan jeg ligge ned og se billederne. fine billeder!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE