I havnen i Corre

Søndag den 22. juli.

 

Så har vi sejlet i 1 1/2 dag og holder søndag i havnen Seveux/Savoyeux og har passeret årets første 11 sluser og 1 tunnel. Ved tunellen måtte vi vente 6 både i næsten 1 1/2 time, da først en stor passagerbåd skulle bugseres igennem fra modsatte side og dernæst var tunellen lukket en time for frokostpause, men ellers forløb alt planmæssigt.

 

Vi sejlede sent fredag eftermiddag, da vejret var fint, og der var lovet regn lørdag, så vi gjorde første stop i den lille havn Fouchecourt, hvor der også er en lille udmærket restaurant, hvor vi spiste, og så får man stor rabat på havnepenge.

Den regn, der var lovet lørdag kom så midt på aftenen, da vi havde sat os tilrette på agterdækket med et glas portvin. Vi måtte hurtigt lukke af, da vi nu fik den varslede regn og det i form af et meget vildt tordenvejr, det lynede og tordnede og regnede konstant i over 2 timer, og vi fik et skybrudsregnvejr, med omkring 100 millimeter på den første halve time. Regnen slog så hårdt på vort spray-hood, at vi ikke kunne høre, hvad den anden sagde, så det var godt vi sad i tørvejr.

 

I går sejlede vi så i 8 timer hertil og havde fint sejlvejr. Vor plan for den videre sejlads er ikke endelig, men vi fortsætter mod syd og vil besøge nogle af de havne, vi kender  fra tidligere.

 

Efter at vi fik sat båden i vandet den 14 juni, har vi tilbragt tiden indtil i fredags i havnen. Først et par dage på en lånt plads, da en anden dansk båd har ligget på vor faste plads i vinter,medens Fun har været på land. Dernæst lå vi godt 2 uger ved gæstekajen, og de sidste 2 uger har vi ligget på vor faste plads, hvor båden også skal ligge til vinter.

 

Da vi kom om bord kunne vi konstatere, at der var et par “småting” , der ikke fungerede. Vandpumpen kørte ikke, og vor toilet slog sikringerne. Da der stadig ikke er en elektriker i havnen, fik vi en elektriker fra byens S-point bilværksted til at se på det. Han kunne se, at vi skulle have en ny motor til toilettet og hjalp, så Boe fik vandpumpen til at køre igen. Motoren til toilettet fik vi sendt fra den eneste forhandler i Danmark, Lynetten på Amager,  og den er så senere installeret af havnens mekaniker.

 

Vi havde også problemer med at få vor parabol til at modtage tv-signalet, men heldigvis er der en god radio/tv-mand i byen, så det blev klaret, så Boe kunne se alle VM-fodboldkampe.

 

Boe havde jo malet båden på undersiden og op til søgelænderet, medens den var på land, men alt det øvrige trængte til den helt store omgang, så tiden ved gæstekajen blev brugt til at slibe gammel maling af samt banke rust af, hvor den var. Et stort arbejde med en del støv, så det kunne ikke foregå i havnen. Selve malearbejdet er så foregået i havnen, så nu fremstår båden næsten som ny.

 

Vi har også været en tur i Epinal til udsalgsåbning, så de kendte butikker kunne aflægges et besøg. Her i Frankrig har alle butikker i hele landet samme dag, hvor udsalget sættes i gang, altid den sidste onsdag i juni.

 

Boe har fået nye briller, da øjenoperationen fordrede et besøg hos en optiker minimum 6 uger efteroperationen. Et positivt besøg, da han har fået 2 par pæne briller, det ene par som solbriller med styrke og glidende overgang for 1500 kr ialt for begge par,det var vi vist ikke sluppet med i Danmark.

 

Vi har haft temperaturer omkring 30 grader og kun en enkelt regnbyge, så vi har nydt opholdet på agterdækket, når ikke arbejdet kaldte. Vi har hver aften kunnet se 3 nutriaer svømme forbi på vej til havnens fastligger “kragemor”, der i vinter har fodret den ene, den har så der fået 4 unger. Af dem er der 2 + moderen, der vender tilbage for at få brød og sove i andehuset sammen med ællingerne. I “kragemors” lille flydende andehus har en and også udruget et kuld på 19 ællinger, der nu holder til i havnen.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Bodil | Svar 22.07.2018 17.18

Kære begge
Dejligt at høre, at I nu er på farten efter at have fået klaret de nødvendige reparationer på båden. Vi nyder det dejlige vejr i DK.
Kh Bodil😎

Hanne Hansen 22.07.2018 17.24

Tak for hilsen. Ja, danskere behøver vist ikke at tage sydpå for at få varmen i år. Vi ses på Fanø til september. Hilsen til jer begge fra Boe og Hanne

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 22:10

Tak for jeres hilsen. Vi følger også jeres tur mod Strassbourg med alle jeres små overraskelser. Måske ses vi på vores hjemrejse. Hilsen Boe og Hanne pt Seurrer

...
22.08 | 20:48

Hej Hanne og Viggo Boe,
Dejligt at læse jeres breve, fra steder vi også kender og værdsætter.
Hilsen Preben og Lise, Anna the Brave

...
17.08 | 12:57

Det var jo også meningen. God august mm til jer begge. Hilsen Hanne

...
17.08 | 10:15

meget fint , nu kan jeg ligge ned og se billederne. fine billeder!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE