Tilbage I havnen

 21. juni 2022

 

Så er vi tilbage i båden i Corre efter et ufrivilligt corona-ophold på 2 1/2 år.

 

Vi startede fra Danmark lørdag den 28. maj. Det er godt at køre i weekenden, da tyske lastbiler ikke må køre om søndagen.

Vi havde 2 overnatninger undervejs, først i en lille hyggelig by Tecklenburg, syd for Osnabruck og dernæst i Waldkirch ved Freiburg. Vi booker altid via hotel.com lidt væk fra motorvejen. 

 

Da vi kom til Corre ved middagstid den 30. maj havde havnens folk lige taget båden op af vandet og var ved at spule den ren. Det var eller lovet at det skulle være gjort en uges tid før vi ankom, og så skulle de have begyndt at slibe og male under båden. Da der ikke var muligt at få hjælp før ugen efter, valgte Boe igen selv at gøre arbejdet. 

 

Vi havde hjemmefra booket 5 overnatninger i et B & B lige ved havnen og ved siden af værkstedet, så det var let at gå frem og tilbage til båden, men her var kun morgenmad og ingen køkkenfaciliteter.

 

  1. juni, vores bryllupsdag og pinselørdag valgte vi at holde en lille pinseferie og bookede 3 overnatninger i Besancon, hvor vi også tidligere har været med båden. Vi boede på et Campanille-hotel, en kæde der har rigtig mange hoteller over hele Frankrig, som vi har benyttet tidligere. Dette hotel lå lige ved et kæmpe indkøbscenter område med mange restauranter. Lidt heldigt, da en kantsten flænsede vores ene dæk, så bilen måtte stå stille til tirsdag efter pinse, hvor værkstedet holdt åbent, så vi kunne få et nyt dæk. Vi fik så brugt benene i stedet for bilen og fik slappet af.

 

Inden vi kørte til Besancon have vi lavet en aftale med det B & B, hvor vi også boede et par uger for 4 år siden. Her havde vi 9 dages ophold i et fint nyindrettet værelse med køkken og stort badeværelse. Afstanden til havnen og værkstedet er knap en kilometer, så med bilen til rådighed er det fint.

 

Som nævnt valgte Boe selv at klare båden,  og den 15. juni blev den sat i vandet igen. Den 16. maj “flyttede” vi så ind i båden igen. Det meste fungerede igen, men vandpumpen havde ikke kunnet klare ikke at blive brugt i så lang tid, så for at spare tid kørte vi selv til det store “vandmekka” St-Jean de Losne, for at købe en ny i lørdags, her er der to store havne med skibsbutikker. Pumpen blev installeret i går, så nu har vi vand i hanen igen og skal ikke hente vand i flasker.

 

Vi bliver i havnen et stykke tid endnu inden vi sejler ud. Vi nyder de lune aftner  og havnemiljøet, der er flere småprojekter på båden, bl a skal agterdækket males igen.

 

I morgen er det den store udsalgsstart-dag i hele Frankrig, så planen er at køre en tur til Epinal, der har alle slags butikker.

 

Vi har haft ualmindelig fint vejr, de første dage over 20 grader og sol og de senere meget varmt med op til 37 grader, nu er temperaturen faldet lidt igen, men vi kan altid finde en skyggeplads på agterdækket.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Susanne | Svar 21.06.2022 20:24

Ser hyggeligt ud 🍷😎
Kh Susanne

Anne- Grethe | Svar 21.06.2022 15:23

Hej med jer,
dejligt at høre at i flyder igen.
Nyd det 😎
Mange hilsner fra AG og Bjarne

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.06 | 20:24

Ser hyggeligt ud 🍷😎
Kh Susanne

...
21.06 | 15:23

Hej med jer,
dejligt at høre at i flyder igen.
Nyd det 😎
Mange hilsner fra AG og Bjarne

...
28.11 | 22:45

Tak, vi har også nydt at læse om jeres tur. Vi skriver jo ikke så meget som jer. Hilsen fra os begge

...
28.11 | 22:40

Hvor er det dejligt at læse om de steder, vi også har nydt at sejle, ned og op ad Saône

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE