Et uplanlagt stop i Digoin

Rejsebrev 2- 2012

Torsdag 24. maj

Meldingen for Canal du Centre er nu, at den kan besejles, betinget af, at man fylder sluserne op, hvilket kan medføre lidt ventetid, så i dag sejler vi fra Decize for denne gang. Vi vender nok tilbage om et par år igen. Det er også en overkommelig pris for at ligge her, ca. 70 kr. i døgnet med el, vand, lange bade(12 minutter) samt elektronisk kontrolleret adgang og videoovervågning af broerne. Alt er rent og pænt, og hver morgen bliver der ryddet op overalt. Vi har nydt opholdet, også 3 dage med kraftig regn(ca. 100 millimeter), hvor vi fik læst et par bøger m.m. - godt med en el-varmeblæser ombord. Efter en dag med fint vejr, hvor de sidste småting på båden og de sidste storindkøb bliver klaret samt en farveldrink på agterdækket med vore søde franske ”naboer” i aftes, kan vi her til morgen sejle ud af havnen i rigtig fint vejr.

Vor sejlads i dag er på Canal Lateral a la Loire i Loirdalens flotte natur med de mange hvide charolaiskøer på engene og træer med mistelten samt gule iris ved kanalen. Der er næsten ingen trafik eller støj, men en pragtfuld fuglesang. Vi sejler ca. 30 kilometer og via 8 slusninger kommer vi næsten 24 m op inden vi lægger ind i Beaulon, et lille indhak i kanalen før en sluse, hvor der er gratis el og vand. Vi deler pladsen med 3 hollandske ”fastliggere” et par udlejningsbåde og 6 hollandske autocampere, også her er der en pragtfuld fuglesang.

Søndag 27. maj – 1. pinsedag

Fredag sejler vi videre i den skønne Loiredal i rigtig flot vejr, også denne dag 8. sluser - 22 m op og godt 35 km. Vi når byen Digoin sidst på eftermiddagen. Byen ligger ved 3 kanaler og Loirefloden, som vi sejler over på en kanalbro efter den sidste sluse. Vi var her to gange sidste år og besøgte bl.a. det interessante keramikmuseeum, men vi beslutter alligevel at blive her pinsen med, der er bl.a. er pinsekarnevalsoptog mandag.

Fredag aften får vi en melding fra plejehjemmet i Nyborg, at Boes mor er døende, og lørdag får vi besked om, at hun er sovet stille ind, næsten 97 år gammel. Vi overvejer vore muligheder for hjemrejse. Her i Digoin ligger båden usikret lige til offentlig vej. Sejler vi tilbage til Decize og kører i bilen hjem, vil det minimum tage 4-5 dage, inden vi når Danmark. Beslutningen bliver, at Hanne bliver her på båden, og det lykkes med lodder og trisser(taxi, bus, tog og fly), at få sammensat en hjemrejse 1. pinsedag til Boe. Han bliver så nogle dage i Danmark og får klaret bisættelse m.m., så vil vi fortsætte ad Canal du Centre, når Boe kommer tilbage.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Hanne Hansen | Svar 04.06.2012 16.40

Tak for din hilsen. Ja, liv og død er vi jo ikke selv herrer over. Jeg venter Boe tilbage en af de nærmeste dage, så sejler vi videre. Hilsen Hanne

Anne-Grethe | Svar 04.06.2012 11.35

Trist med Boe's mor men hun havde trods alt haft et langt og godt liv. Godt i fandt en løsning nu i var taget afsted, Regner med i er på farten igen?

Anne-Grethe | Svar 04.06.2012 11.32

Hej med jer, jeg håber i nyder tilværelsen og at vejret hos jer er bedre end her Hjertelig tillykke med dagen. Huskede Boe roserne? Dyr fornøjelse efterhånden.

Hanne Hansen | Svar 30.05.2012 11.33

Kære Lisbeth og Jan! Tak for begge hilsner og god tur til Kroatien. Også her i Decize har jeg 25 grader og jeg har fundet ny internetmulighed. Hilsen Hanne

Lisbeth Kromann | Svar 29.05.2012 18.17

Det var da godt at Boe nåede hjem til begravelse. Her er pinsen lige slut med et fantastisk vejr 25 grader. Jeg kan læse at I virkelig nyder livet og naturen.

Bodil | Svar 28.05.2012 13.59

Dejligt igen at kunne følge jeres færd. Trist med meldingen om Boes mor, men det var vel ikke helt uventet. Vi glæder os til næste nyhedsbrev fra jer. Bodil :-

Hanne Hansen 29.05.2012 15.40

Kære Bodil! Tak for din hilsen. Nej det var ikke uventet, men alligevel trist. Her er fint sommervejr. Vi håber på en god sejlads videre. Hilsen Hanne

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 22:10

Tak for jeres hilsen. Vi følger også jeres tur mod Strassbourg med alle jeres små overraskelser. Måske ses vi på vores hjemrejse. Hilsen Boe og Hanne pt Seurrer

...
22.08 | 20:48

Hej Hanne og Viggo Boe,
Dejligt at læse jeres breve, fra steder vi også kender og værdsætter.
Hilsen Preben og Lise, Anna the Brave

...
17.08 | 12:57

Det var jo også meningen. God august mm til jer begge. Hilsen Hanne

...
17.08 | 10:15

meget fint , nu kan jeg ligge ned og se billederne. fine billeder!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE