Sommer i Auxonne

1½ måned i Auxonne - vi er klar til sejlads.

Auxonne, lørdag 15. juni

Endnu 3 uger i Auxonne, de sidste 2 uger med sol og kun enkelte tordenbyger. Også lidt underholdning, bl. en udlejningsbåd, der trodsede sejladvarslerne og ikke fulgte skiltningen på floden. Han blev af strømmen ført ud over højtvandsreguleringsanlægget i stedet for at sejle ind i slusekanalen og måtte reddes i land af redningsvæsen og flodpoliti.
John og Birthe sejlede nordpå for 2 uger siden og meddelte tilbage, at der stadig var højvande i enkelte havne, men vandstanden i tunnellen var faldet så de kunne passere.
Vi benyttede det gode vejr i sidste uge til en 3 dages biltur. Vi besøgte bl.a. Basel, Hanne var aoupair 20 km herfra for 50år siden, så det var et nostalgisk gensyn med en by, der ikke helt så ud som dengang. Nostalgisk var det også at gense kirken Notre Dame du Haut i Ronchamp i Frankrig bygget i 50'erne af arkitekten le Corbusier. Kirken var dengang meget moderne og speciel, og den er stadig et besøg værd.
Turens højdepunkt var nok et besøg i Alsace, hvor vi boede i den flotte, gamle by Obernai og overnattende i hotel Le Gouverneur, der stammer fra det 15. århundrede og er med svalegang og atriumgård, men hvor alle 32 værelser er individuelt og moderne indrettede. Vi nåede også et besøg i Strassbourg og fik set Europaparlementet, en flot bygning med flere omkringliggende bygninger. Vi kørte ca. 900 km og fik også kigget på havne ved floden Doubs samt nogle af dem ved Canal Vosges, som vi regner med at nå med båden.
I denne uge er det gode vejr blevet brugt af Boe til at male båd, så nu skinner den næsten som ny, og vi er næsten klar til sejlads. I dag er den fra Danmark medbragte, nye gummibåd blevet pakket ud, pumpet op og gjort kar til ophængning i daviderne bag på Fun i stedet for den gamle, som har tjent os godt i 15 år, men nu ikke kunne mere.
Vi har haft 2 gange besøg fra Danmark. Først en regnvejrseftermiddag af vore kortspilsvenner Grethe og Niels, samt disses venner Gytte og Jørgen, der holdt en uges ferie i nabobyen Dole i Gytte og Jørgens timesharelejlighed. Pga vejret måtte vi drikke kaffen i båden, men vi havde en hyggelig eftermiddag. I denne uge havde vi besøg af Boes fætter Peder og hans kone Randi, der kørte her forbi i deres campingvogn på vejen tilbage fra campingferie syd for Barcelona. Vi havde en hyggelig dag med frokost på bagdækket i 30 graders varme og aftenspisning sammen på en restaurant her ved floden.
Det blev så igen en hilsen fra Auxonne, men såfremt det går som planlagt sejler vi nordpå mandag, sandsynligvis med Mosel som mål.
Det blev ikke så meget om sejlads denne gang, men da vi ikke er sikre på, hvornår der er internet, sender vi dette herfra, hvor vi ellers næsten er begyndt at føle os hjemme.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 22:10

Tak for jeres hilsen. Vi følger også jeres tur mod Strassbourg med alle jeres små overraskelser. Måske ses vi på vores hjemrejse. Hilsen Boe og Hanne pt Seurrer

...
22.08 | 20:48

Hej Hanne og Viggo Boe,
Dejligt at læse jeres breve, fra steder vi også kender og værdsætter.
Hilsen Preben og Lise, Anna the Brave

...
17.08 | 12:57

Det var jo også meningen. God august mm til jer begge. Hilsen Hanne

...
17.08 | 10:15

meget fint , nu kan jeg ligge ned og se billederne. fine billeder!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE