Sejlads på Mosel og Saar

Trier - Monaise,  onsdag 31. juli

 
Vi bliver i Metz i 8 dage, en dejlig by med en fin havn. Byen har meget at byde på. Domkirken, Saint-Etienne er med sine 42 m høje hvælvinger en af de højeste gotiske bygninger i Europa. Den har fået tilnavnet "Guds lygte" pga af dens mange blyglasruder, ialt 6500 m , fremstillet i perioden fra det 13. til det 20.  århundrede af kendte glaskunstnere, de seneste af Chagal efter at andre var ødelagt under 2. verdenskrig. Der findes også flere bygninger fra middelalderen og et par gamle byporte, ligesom Metz i en periode havde har haft et Frankrigs største forsvarsværker omkring byen. Det moderne kunstcenter -  Pompidoucentret med et 77 m højt spir blev indviet i 1977. Byens jernbanestation fra 1900-tallet er 300 m lang.  Om aftenenen er alle de ældre bygninger oplyst. Byen har mange parker og grønne områder  - 37 m pr indbygger i byen.  
I havneområdet er der alle former for søsport m.m., kanoer, kajakker, dragebåde, vandcykler, elbåde samt en turbåd, så der er et leben af især unge mennesker. På en nærliggende ø er der lavet strand ligesom der er mulighed for mange sportsaktiviteter, også fodboldklubbens træningsbaner er her.
Hver fredag og lørdag her i højsæsonen opføres et vand-, lys- og musikshow "Fontænerne danser" i en gammel kanalarm ved havnen, blot 50 m fra bådebroerne. Flot underholdning, der samler rigtig mange tilskuere.
 
Vi har tordenvejr 5 gange i de 8 dage vi er i Metz med kraftig blæst og regnskyl, men heldigvis i morgen- og aftentimerne, om dagen er der sol og temperaturer omkring og over 30 grader.
 
Tirsdag sejler vi så nordpå ad Moselle, vi sejler 62  km med  6  slusninger, ialt  24 m ned. Vi passerer storbyen Thoinville, men lægger ikke til. Vi har tidligere besøgt byen med bil og der findes ingen gode anlægsmuligheder. Vi sejler ud af Frankrig og nu er floden grænseflod mellem Luxembourg og Tyskland. Vi finder plads i den eneste større lystbådehavn i Luxembourg, Schwebsange og har en overnatning her inden vi i dag fortsætter sejladsen ad Mosel. På begge sider af floden, men især på Luxembourg-siden er der rigtig mange vinmarker, vi undrer os over, at vi aldrig er stødt på vin fra Luxembourg.  Vi sejler  40 km og har kun 2 slusninger, ialt 10,5 m ned. Vi forlader Luxembourg og har nu Tyskland på begge sider af floden. Vi får den sidste gode plads til en båd af vores størrelse i lystbådehavn Trier-Monaise, hvor der ellers er  mange små sejlbåde, lige nu er mange af dem ved at gøre klar til onsdagssejlads, så der er liv i havnen. Der findes ingen større havne her i Trierområdet, så vi er glade for at vi fik en god plads.
 
Merzig på Saar, torsdag 8.  august
 
Vi henter bilen i Pont-a-Mousson torsdag. Vi kører først med bus til Trier og har derfra en fin togtur  via byen Luxembourg og Metz. Vi kører tilbage langs Moselle og køber vin i Luxembourg. Vi finder ud af, at den største produktion er mousserende vin. Fredag kører vi en tur nordpå langs Mosel og aflægger bl.a. besøg  i lystbådehavnen Schweich hos bådfirmaet Kreusch, hvor båden skal på land til vinter. Vi besøger også havnen Moselhertz for at kigge efter andre præstøsejlere, Jette og Ole i båden Tjow, der skulle ligge der, men vi finder hverken deres båd eller bil.
 
Lørdag fortsætter vi sejladsen. Vi sejler en tur sydøstpå ad Saar , vi vil sejle til Saarbrücken og tilbage til Mosel igen.  Vi sejler  kun 15 km med 1 slusning 11,75 m op. Her på Saar  er der bevægelige pullerter i de store sluser, så det går let. Vi holder weekend i Saarburg. Her er en lille hyggelig lystbådehavn omgivet af vinmarker. Selve byen, der ligger under borgen fra 964 er en hyggelig by med flere bindingsværkshuse og et 18 m højt vandfald midt i byen, omgivet af cafeer og restauranter, så her er mange turister.
 
Mandag sejler vi videre på Saar, der løber gennem et bjergrigt terræn.  Vi har en meget flot sejltur med udsigt til bjergsider med vin og skov ad en flod der bugter sig meget. Vi sejler 45 km til en lille havn Dillingen. 3 sluser bringer os 30 m op. Vor plan er at sejle videre tirsdag til Saarbrücken, men havnefogeden fortæller os, at slusepersonalet har indledt en strejke, så slusen mod Mosel samt sluserne ved Saarbrucken ikke kører foreløbig i 3 dage. Strejken er en fortsættelse af en 14 dages strejke i juli pga at man vil automatisere og rationalisere flere sluser, først i Saarområdet og efterfølgende i det øvrige Tyskland med den følgevirkning at 2000 medarbejdere vil miste deres job. Vi beslutter at sejle 12 km tilbage til byen Merzig, hvor der er en større havn og bedre indkøbsmuligheder. Havnen er fin, men dyr og der er hverken internet eller vaskemaskine. Til gengæld ligger der et par gode restauranter, bl.a. et bryghus samt en MacDonnalds med internet samt et bade- og helseland lige ved havnen og et stort supermarked 1 km borte på modsatte side af floden. Vi har lige hørt, at strejken ophører i morgen, så vi vil sejle videre i morgen tidlig.
 
Saarburg, onsdag den 14. august
 
Strejken slutter igen fredag, så vi forlader Merzig og sejler til Saarbrücken, 46 km og 3 sluser, 19 m op. I Saarbrücken ligger vi Østhavnen, 2 km syd for centrum. Her har man med tilskud fra EU for 5 år siden lavet en ny fin gæstebro med 17 pladser, bedre en sejlklubens egne broer, samt en fin sanitetsbygning med bad, toilet og vaskemaskine, så her ligger vi godt og bliver i 4 dage. Natten mellem lørdag og søndag ligger her også en båd med et bluesorkester, så før de 5 musikere forlader havnen søndag morgen, giver  de et par numre - fin underholdning til morgenkaffen! Heller ikke her i havnen er internet, så dette bliver et langt rejsebrev. Her er en gemytlig tysk havnefoged, Hannes Hunger, som tager godt imod os. I havnens område samt lige ved er der tæt med brombærkrat, så vi plukker et par kilo og får lavet syltetøj, da vi forærer havnefogeden et glas, medbringer han næste dag et glas af sin kones ferskenmarmelade til os. 
 
Vi vender om på Saar for i år for nok at sejle denne vej til Frankrig næste år. Et par kilometer syd for byen ligger den sidste tyske sluse før Frankrig, hvor Saar løber ud i Saarkanalen. Vi håber at slusen stadig er brugbar næste år, vi taler med klubbens præsident, der fortæller at man her i klubben samt hos lokale politikere er meget fortørnede over, at den tyske stat måske ikke vil  betale for en renovering af denne sluse, der dels tjener som et højtvandslukke, der kan sikre at byen og et større landområde ikke oversvømmes, dels sikrer adgangen til Frankrig med båd. Såfremt denne adgang ikke er der, skal man herfra sejle 270 km mod nu 12 km for at nå Frankrig.
 
Byen Saarbrücken har et hyggeligt centrum. Under 2. Verdenskrig blev rigtig meget ødelagt, men noget er genopbygget i gammel stil, og der er stadig rester fra baroktiden. Det flotte hvide fyrsteslot er renoveret med et moderne indgangsparti og tjener nu som museum. Der er mange butikker, restauranter og cafeer i byen og en lørdag summer byen af liv.
 
Tirsdag sejler vi så igen nordpå, vi har igen en overnatning i Merzig, hvor vi får købt madvarer og igen spiser på Bryggeriet. I dag har vi en fantastisk flot sejltur  tilbage til havnen i Saarburg, hvor vi igen ligger med udsigt til vinmarkerne. Vi har begge dage haft fine slusninger med næsten ingen ventetid, vi har sejlet 80 km og er kommet 31 m ned via 5 slusninger.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 22:10

Tak for jeres hilsen. Vi følger også jeres tur mod Strassbourg med alle jeres små overraskelser. Måske ses vi på vores hjemrejse. Hilsen Boe og Hanne pt Seurrer

...
22.08 | 20:48

Hej Hanne og Viggo Boe,
Dejligt at læse jeres breve, fra steder vi også kender og værdsætter.
Hilsen Preben og Lise, Anna the Brave

...
17.08 | 12:57

Det var jo også meningen. God august mm til jer begge. Hilsen Hanne

...
17.08 | 10:15

meget fint , nu kan jeg ligge ned og se billederne. fine billeder!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE