Hjem til DK, bilture mm

 

 
Corre, onsdag 29. juli
 
  • Under vort ophold i havnen i Chalon sur Saone sidst i juni "mødte" vi et dansk ægtepar, Kirsten og Claus fra Svenborg, de er i deres sejlbåd S/Y Anna, købt brugt/40 år gammel ved Middelhavet, på vej hjem til Danmark. De påsejlede vores båd, da de lagde til kaj lige foran os, så kontakten var gjort med det samme. Vi nød et par glas portvin sammen og kan nu også via deres Facebookside følge deres videre færd mod Danmark og deres småproblemer forårsaget af den 40 år gamle motorinstallation mm. Vi havde nogle fine dage i Chalon sur Saone, vi brugte lidt  over uge til at sejle tilbage til Corre, hvor vi efterlod båden nogle dage. Vi kørte til det nordøstlige Frankrig, hvor vi havde en overnatning på et lille, fint slotshotel, inden vi næste dag parkerede bilen i lufthavnen i Luxembourg for at flyve hjem til Danmark.
 
Vi havde et fint ophold hjemme, hvor vi var glade for at kunne være med til at fejre Ulla og Jørgens sølvbryllup. Vi er jo normalt ikke i Danmark i juli, så Boe benyttede lejligheden til at gøre haven præsentabel. 
 
Tirsdag i sidste uge fløj vi så tilbage til Luxembourg, hentede bilen og kørte tilbage her til Corre, en tur på ca 250 km. Efter indkøb onsdag ville vi så sejle torsdag. Vi kom også afsted sydpå, men efter en slusning og godt en times sejlads registrerede vi, at strøm til instrumenter, køleskab mm forsvandt. Vi besluttede så at vende om og sejle tilbage til Corre. Her konstaterede en tilkaldt elektriker, at vore brugsbatterier skulle udskiftes, og der blev bestilt nye, som kunne leveres mandag. Som meget andet her i Frankrig går ikke alt som planlagt, så batterierne leveres nok tidligst i næste uge. Elektrikeren har derfor lånt os reservebatterier, så vi kan sejle årets sidste tur, og vi vil så sejle i morgen.
 
Vi har benyttet den ufrivillige ventetid til nogle bilture, vi har bl.a. været en tur i Contrexeville, en kurby med flere kilder og et imponerende badeanlæg. En anden tur gik til byen Grand, der har et afvverdens største romanske amphiteatre samt et mere end 2000 år gammelt mosaikgulv på ca 235 kvadratmeter. For 5 år siden påbegyndte man desuden en udgravning i byen, så man får fritlagt gamle vandledningssystemer mm. Jeanne D'Arc er født 20 km fra Grand, så der findes også et lille museum samt flere statuer af hende i byerne omkring. Bilturene er gået gennem småbyer i "Udkantsfrankrig", rigtig mange huse står forfaldne og tomme, og byerne er grå og kedelige, enkelte steder lives de op af flotte blomster. Naturen er i denne del af Frankrig meget afvekslende, flot og kuperet med skove, kornmarker, der nu er høstede samt græsmarker med rigtig mange køer.
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Hanne Hansen | Svar 29.07.2015 23.48

Tak for hilsen.Ja, en dejlig fest og hyggeligt at være sammen igen. Vi ser frem til en solrig sejltur, der er lovet sol de næste dage. Hilsen til jer begge. Fun

Bodil Refnov | Svar 29.07.2015 20.29

Kære begge
Dejligt at se jer i Nyborg. Det var en fin fest. Det er da heldigt, at I kan sejle videre på lånte batterier. Byen Grand lyder spændende. Bodil

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 22:10

Tak for jeres hilsen. Vi følger også jeres tur mod Strassbourg med alle jeres små overraskelser. Måske ses vi på vores hjemrejse. Hilsen Boe og Hanne pt Seurrer

...
22.08 | 20:48

Hej Hanne og Viggo Boe,
Dejligt at læse jeres breve, fra steder vi også kender og værdsætter.
Hilsen Preben og Lise, Anna the Brave

...
17.08 | 12:57

Det var jo også meningen. God august mm til jer begge. Hilsen Hanne

...
17.08 | 10:15

meget fint , nu kan jeg ligge ned og se billederne. fine billeder!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE